Tandkroner og Implantater

Hvornår er implantater en løsning?

Et tandimplantat kan være en løsning, hvis du mangler en eller flere tænder. Et implantat er en kunstig tandrod, der indsættes i kæbeknoglen. Implantatet er fremstillet af titanium, som kan vokse fast i kæben. Implantatet, der har form som en skrue, er normalt 3-5 mm tykt og 8-16 mm langt. Denne titaniumskrue opereres ind i kæbeknoglen. Implantatet vokser i løbet af nogle måneder sammen med knoglen og sidder derefter fast. 

Hvem kan få implantater?

Langt de fleste kan få implantater.  Alder i sig selv er eksempelvis ingen hindring. Der findes dog nogle faktorer, som skal tages hensyn til. Helbredsmæssigt er der visse forholdsregler, blandt andet hvis man tager nogle specifikke typer medicin.

Af andre faktorer, som kan påvirke udfaldet af implantatbehandling, kan fx. nævnes sukkersyge, tobaksrygning og knogleskørhed. Mængden og kvaliteten af kæbeknogle på de steder, hvor implantaterne skal isættes, påvirker også implantatbehandlingen.

Heldigvis er teknikkerne til knogleopbygning inden implantatbehandling meget udviklede. I det hele taget er det ret sjældent, at behandling med tandimplantater ikke kan lade sig gøre. Med andre ord: lad være med at fravælge implantatbehandling, før du er blevet undersøgt af en specialist på området.

Hvad er prisen for implantater?

Et eller flere implantater kan være en bekostelig omgang. Den endelige pris afhænger meget af hvor meget der skal laves for at opnå et godt langvarigt resultat. For at du kan få et godt overblik over lige nøjagtig din situation tilbyder vi en gratis forundersøgelse.  Her klarlægger vi hvad den optimale behandling vil være for dig.

Efter undersøgelsen får du et fast tilbud på behandlingen, så du ved, hvad den endelige behandling kommer til at koste så du undgår ubehagelige økonomiske overraskelser.

Gratis forundersøgelse

Er du i tvivl om, hvorvidt at du kan have gavn af en krone- eller implantatbehandling, så er du velkommen til at booke tid en gratis forundersøgelse.

Udfyld navn og telefon nr. så ringer vi dig op og aftaler en tid.

Efter undersøgelsen får du et fast tilbud på evt. behandling.

Du er også velkommen til at ringe og booke en gratis forundersøgelse.

Mere info om implantater og tandkroner

Pas på dine tænder

Det kan rigtig godt betale sig at passe på dine tænder. Vi ved at der er en sammenhæng mellem en lang række sygdomme og forholdene i din mund. God mundhygiejne og sunde og stærke tænder forebygger en lang række helbredsproblemer så det er på ingen måde en overdrivelse når vi siger at din sundhed starter i munden.

Tandpleje i Danmark er for ca 85 % vedkommende brugerbetalt så hvis du har store problemer i din mund kan det blive en rigtig dyr affære.

Vi anbefaler både af hensyn til dit helbred og din økonomi at du går regelmæssigt til tandeftersyn og følger vores råd og vejledning. Det er både bedre og billigere at forebygge frem for at helbrede så vi vil altid råde dig til hvordan du kan undgå problemer ved at forebygge frem for at lade stå til. På den måde kan du vælge en sikker vej med hensyn til dine tænder og mund således at du med stor sandsynlighed vil undgå ikke kontrollerede sygdomme og eller større problemer med dit tandsæt.

Det er vigtigt at opretholde en god mundhygiejne for at undgå sygdomme i tænderne og deres støttevæv.
God mundhygiejne har til formål at fjerne eller formindske bakteriebelægningerne (plak) på tænderne.

 

 

Hermed forebygger man udviklingen af caries, tandkødsbetændelse (gingivitis), betændelse i tændernes støttevæv (parodontitis), betændelse omkring et tandimplantat (peri-implantitis) og dårlig ånde. Betændelse i og omkring tænder og implantater kan desuden påvirke vores generelle helbredstilstand og forværre sygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme.

Betændelsen kan også øge risikoen for lungebetændelse hos svækkede ældre.

Plak skal derfor fjernes regelmæssigt. Børn og voksne i alle aldre bør børste tænder to gange dagligt med fluorholdig tandpasta. Ofte vil to minutter være nok, men det er vigtigt, at alle tandflader rengøres, uden at du skader tænder og tandkød. Tandbørsten er det vigtigste hjælpemiddel, men den kan ikke altid nå alle flader på en tand (se Figur 1). Det kan derfor være nødvendigt at bruge andre hjælpemidler til at holde tænderne rene fx tandtråd, interdentalbørster (også kaldet mellemrumsbørster) eller tandstikkere, der kan komme ind i tandmellemrummene.

Figur 1: En tand har fem flader, som alle skal holdes rene.

 

Har du lyst til at se en lille film om hvordan en behandling kan foregå hos os kan du se mere lige her

Info om implantater

Implantat – en kunstig tandrod

Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder.
Næsten alle kan få foretaget implantatbehandlinger – unge såvel som ældre. Der kan dog være forhold hos den enkelte, der gør, at en implantatbehandling ikke altid er en god løsning. En grundig undersøgelse hos tandlægen vil derfor afgøre, om det er den rette behandling for dig. Selvom behandlingen er omfattende og tidskrævende, kan et implantat være en fordelagtig behandling, da den ikke involverer andre tænder i munden.

Hvad er et implantat?
Et implantat er en kunstig tandrod, der indsættes i kæbeknoglen. Implantatet er fremstillet af titanium, som kan vokse fast i kæben. Implantatet, der har form som en skrue, er normalt 3-5 mm tykt og 8-16 mm langt. Denne titaniumskrue opereres ind i kæbeknoglen. Implantatet vokser i løbet af nogle måneder sammen med knoglen og sidder derefter fast.

Hvis en enkel tand mangler

Implantatet, der skal være med til at erstatte den manglende tand, er sat på plads.

Porcelænskronen er sat fast på implantatet. Tandrækken er nu intakt.

Hvis flere tænder mangler
Der kan isættes to eller flere implantater. Disse fungerer som kunstige tandrødder, hvorpå der kan sættes en bro.

Broen sidder fast, og der er igen tænder at tygge med.

Hvis alle tænder mangler
Det er også muligt at skrue en bro med 8-10 tænder fast på 4-6 implantater. Dette vil fungere som dine egne fastsiddende tænder.

Man kan endvidere sætte særlige tryklåse på en helprotese, der låser sig fast på 2-4 implantater i kæben.

Helprotese med tryklåse til implantater i underkæben.

Sådan foregår en implantatbehandling

A: Først skal der tages røntgenbilleder.

B: Så skal der tages aftryk til fremstilling af gipsmodeller af dit tandsæt.

C: Derefter bliver implantatet opereret ind. Tandlægen lægger et snit i tandkødet og borer gennem denne åbning et lille hul i kæbeknoglen (se illustration 1). Implantatet skrues derpå ind i hullet, og tandkødet sys sammen hen over implantatet (se illustration 2).

Du vil som regel kun opleve få og små gener efter operationen, som foregår i lokalbedøvelse.

D: I de fleste tilfælde vil tandlægen nu lade implantatet hele i 2-3 måneder, så kæbeknoglen og implantatet kan vokse sammen. Du skal til regelmæssig kontrol på klinikken i denne periode.

E: Under lokalbedøvelse blotlægges toppen af implantatet, og der skrues et lille forlængerstykke fast, som stikker ud gennem tandkødet (se illustration 3).

F: Tandlægen tager nu aftryk til den krone eller bro, som skal genskabe tandsættet. Kronen eller broen sættes fast på forlængerstykket, hvormed implantatbehandlingen er afsluttet (se illustration 4 og 5).

G: Du får grundig instruktion i, hvordan implantatet holdes rent. God mundhygiejne er en forudsætning for et holdbart resultat.

Når implantatbehandlingen er afsluttet, bør du fremover komme regelmæssigt til kontrol. I den forbindelse vil tandlægen også kontrollere og eventuelt justere din mundhygiejne.

I de senere år har man forsøgt at indsætte implantater lige efter, at en tand er fjernet, ligesom man har forsøgt at sætte en bro på implantaterne umiddelbart efter, at de er indsat. Det lykkes også i de fleste tilfælde, men der er dog en øget risiko for, at noget går galt.

I hvert enkelt patienttilfælde vurderer tandlægen derfor de faktorer, som kan påvirke behandlingen. Ofte vælger tandlægen at bruge den beskrevne behandlingsmetode (se A-G), med mindre det er meget vigtigt, at tanden bliver hurtigt erstattet.

Hold rent – efter implantatbehandlingen
Det er vigtigt, at tandkød og forlængerstykker holdes rene. Går der betændelse i tandkødet, er der risiko for, at implantatet går løs.

Enkelt tand på implantat
Normalt skal du børste din nye tand, som du børster dine naturlige tænder. Mellemrummene skal også holdes rene. Det kan du fx gøre med tandtråd eller en mellemrumsbørste (miniflaskerenser).

Faste broer på implantater
Der er forskel på de nye tænder og de naturlige tænder. Derfor er der også brug for en særlig børsteteknik for at holde de nye tænder rene.

Info om tandkroner

En tandkrone er nødvendig når din naturlige tand er svækket enten på grund af belastning der svækker din tand med revnedannelser der til sidst vil flække tanden eller på grund af store fyldninger feks. i forbindelse med en rodbehandling.

Kronen kan være fremstillet af forskellige materialer. I gamle dage var kroner fremstillet af guld , i dag er en krone som regel fremstillet af et tandfarvet keramisk materiale der er meget stærkt.

I tandklinikken Sydfyn kan du få fremstillet en krone på 1 dag, du møder typisk ind om formiddagen og kommer igen om eftermiddagen hvor din krone sættes på. Vi kan fremstille kroner fuldstændigt individuelt så de matcher dine behov og ønsker 100 %.

Kronen kan forlænge tandens liv med mange år. Mister man en tand er det i det fleste tilfælde nødvendigt at erstatte den med et implantat. En implantatbehandling koster ca 4X så meget som en krone så det er en langt billigere løsning at forsyne en svækket tand med en krone end at lade den gå til og så erstatte den med et implantat.

Kroner og broer

Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer?
Hvad er en krone?
Hvis du har en defekt tand, som det ikke længere er forsvarligt eller muligt at reparere med en fyldning, så den kan holde, er det nødvendigt med en krone. Den vil gøre tanden mere holdbar og skal sikre, at tanden ikke knækker, så du derved risikerer at miste tanden.

Denne tand kan ikke repareres med en fyldning, en krone er nødvendig.

 

Sådan ser tanden ud, efter at den er slebet til.

Tanden – nu med en guldkrone på.

 

I andre tilfælde kan en krone være den eneste måde, du kan få et pænt og holdbart resultat på, fx når tanden er misfarvet eller misdannet.

Kroner kan fremstilles i guld, rent porcelæn eller en kombination af metal og porcelæn (metalkeramik). Guldkroner er de stærkeste og kan derfor være de bedste til kindtænder. Der er dog udviklet så stærke porcelænstyper, at porcelænskroner uden metal også kan bruges på kindtænder. Både metalkeramikkroner og porcelænskroner ligner naturlige tænder.

 

Før: De midterste fortænder skal behandles med to kroner.

E

fter: Tænderne med metal-keramikkroner.

Metalkeramikkroner består af en skal af guld, hvorpå der brændes et lag af tandfarvet porcelæn. De kan bruges på næsten alle tænder. Ved meget lyse og gennemskinnelige fortænder er porcelænskroner dog at foretrække.

Er din tand rodbehandlet, og mangler der meget af den, er det ikke muligt at få en krone til at sidde fast. Så kan det være nødvendigt først at fremstille en opbygning, der sidder fast i roden med en stift. Kronen kan så sættes fast på opbygningen.

Tanden har fået en guldopbygning. Nu kan tanden bære en krone.

Tal med din tandlæge om, hvilken type krone der passer bedst til dig.

Hvordan får du lavet en krone?

Før du kan få lavet en krone, skal din tand slibes til. Dernæst skal der tages et aftryk af tanden.

Når der er taget et aftryk af din tand, skal den beskyttes, til kronen er færdig. Det sker med en midlertidig krone, som kan fremstilles i plast eller metal. Plast anvendes typisk på tænder, der er synlige, mens metalhætter kan bruges til kindtænder.

Aftrykket bruges til at fremstille en gipsmodel af din tand. På modellen fremstilles kronen. Inden kronen sættes fast, skal den rettes til, så den passer i din mund med hensyn til sammenbid og evt. farve. Det kan betyde, at der skal slibes på kronen, eller at kronen skal sendes tilbage til tandteknikeren for at få ændret farven.

Når kronen passer, sættes den fast på tanden ved hjælp af tynd cement, der fungerer som lim.

Hvad er en bro?

Mistede tænder kan ofte erstattes af en bro eller et implantat. Der er dog grænser for, hvor mange tænder en bro kan erstatte. En lang bro kræver flere naturlige tænder til at bære den. Da en bro er cementeret på de naturlige tænder, vil den hurtigt komme til at føles som dine egne tænder. Broer bliver normalt fremstillet for, at du kan få et pænere udseende, eller for at du kan få flere tænder at tygge med.

Her mangler en tand.

Tre-leddet bro.

Broen på plads.

Broer fremstilles ligesom kroner i guld, porcelæn eller metalkeramik. Broer fremstilles stort set på samme måde som kroner.

Hvis de tænder, der skal bære en bro, er næsten fejlfrie, kan du få erstattet den manglende tand med en klæbebro. Så slibes tænderne kun ganske lidt, og broen limes fast med plast. Men klæbebroer er ikke så stærke som almindelige broer, så de kan som regel kun erstatte en enkelt tand.

Andre muligheder
Tænder kan også erstattes med en aftagelig protese. Eller der kan indsættes kunstige rødder (implantater), hvorpå en krone eller en bro kan sættes fast.

Om du skal vælge den ene eller anden løsning, afhænger af dine tænders tilstand, og hvor mange tænder du mangler. Men det kommer også an på økonomi. Tal derfor med din tandlæge om, hvad der vil være den bedste løsning for dig.

Hvilke smerter og bivirkninger har du risiko for at få?

Normalt vil du være lokalbedøvet, når dine tænder slibes til kroner og broer. Bagefter vil du som regel ikke mærke noget, men der kan godt være nogen følsomhed i et par dage, ligesom tandkødet kan være ømt. Når kronen/broen er cementeret fast, kan dine tænder i de første dage også godt være ekstra følsomme over for kulde eller varme.

Hvad skal jeg gøre efter behandlingen?

Det er vigtigt at holde de nye tænder rene. Tænder med kroner og broer skal derfor passes som naturlige tænder. Det betyder, at du skal børste dem omhyggeligt med tandbørste og tandpasta med fluorid og ellers holde dem rene med fx tandstikker eller tandtråd.

Ved broer kan du ikke bruge almindelig tandtråd, da broens tænder hænger sammen, men der er udviklet en speciel tandtråd til broer.

 

 

Hvad kan gå galt?

En krone eller bro kan gå løs. Hvis ellers alt er i orden, kan du få cementeret den fast igen.

Omkring hver tiende tand, der får sat en krone på eller støtter en bro, skal senere rodbehandles. Det skyldes, at nerven i tanden dør, hvilket kan ske dels på grund af slibningen, men også fordi tænder, der får kroner på, ofte allerede er dårlige.

Ved porcelænskroner og -broer er der desuden en risiko for, at porcelænet brækker. Det kan ofte repareres, uden at kronen/broen skal laves om.

Hvis det er nødvendigt at forsyne tanden med en rodstift for at få kronen eller broen til at sidde fast, er der en risiko for, at roden kan brække efter nogen tid. 10 pct. af tænderne vil være mistet efter ti år. Risikoen for at miste tanden er dog meget større, hvis tanden ikke er blevet forsynet med en krone, men kun har fået en rodstift og en stor fyldning.

Hvor længe holder kroner og broer?

Hvis din krone eller bro skal holde i lang tid, er det nødvendigt, at du er omhyggelig med din mundhygiejne.

Efter 15 år vil cirka tre ud af fire broer stadig fungere. Kroner holder endog lidt bedre. Holdbarheden for de fleste kroner og broer er således lang, men du kan ikke i alle tilfælde regne med, at en krone eller en bro vil fungere resten af livet.

Info om parodontose.

Parodontose er en folkesygdom der rammer ca 50 % af befolkningen.

Sygdommen er bakteriebetinget og bevirker at der er en kronisk betændelses tilstand omkring tandrødderne der bevirker at knoglen til sidst forsvinder.

Når knoglen er helt eller delvist væk , løsner tænderne sig men i hele forløbet op til at det sker er er som regel ingen eller kun få symptomer på at noget er galt.

Parodontitis

Parodontitis er tandkødsbetændelse, der har spredt sig til de dybereliggende væv, dvs. ned omkring tandroden.
Hvad er parodontitis?
Parodontitis er tandkødsbetændelse, der har spredt sig til de dybereliggende væv, dvs. ned omkring tandroden. Dette medfører varigt tab af tandens rodhindefibre med efterfølgende nedbrydning af knoglen. Tandkødslommen bliver således dybere, og tanden sidder ikke længere lige så godt fast.

Let parodontitis

Svær parodontitis

Tandkødslommens (pochens) dybde måles med en pochemåler

Tandkødslommen er i dette tilfælde knap 5 mm dyb. Lommen er for dyb, og patienten skal have renset tænderne hos tandlægen og bruge tandstikker, tandtråd eller interdentalbørster

Ved alvorlig parodontitis kan tandkødet trække sig tilbage og gøre tandens rod synlig. Nogle patienter oplever desuden, at tænderne flytter sig, og at de får dårlig ånde.

Parodontitis giver som nævnt sjældent gener, før sygdommen er alvorlig.

Det er derfor vigtigt, at du regelmæssigt får kontrolleret tandkødslommernes dybde [pochemåling] og får taget røntgenbilleder hos tandlægen.

Røntgenbilleder kan vise, hvor fremskreden sygdommen er.

Røntgenbilleder af tænder med normalt fæste (øverst) og tænder med fæstetab (nederst). Billederne er taget med fem års mellemrum af den samme patient.

Hvem rammes af parodontitis?
Tandkødsbetændelse og parodontitis hører til blandt de hyppigst forekommende sygdomme hos mennesker overhovedet. I undersøgelser har man fundet tandkødsbetændelse hos 90 pct. af de 20-årige. Ofte udvikler tandkødsbetændelsen sig ubemærket til parodontitis.

Jo tidligere i livet parodontitis udvikler sig, jo mere alvorlig er den, og desto mindre modstandskraft har man mod sygdommen. Parodontitis opstår oftest hos personer i 30-40-års alderen. Efter 40-års alderen er parodontitis den hyppigste årsag til tandtab.

Du har særlig risiko for at udvikle parodontitis, hvis du:

  • Ryger
  • Er arveligt disponeret
  • Har dårlig mundhygiejne
  • Har systemiske sygdomme, fx diabetes
  • Har nedsat immunforsvar
  • Lider af stress

Hvordan behandles parodontitis?
Formålet med behandling af parodontitis er at standse sygdommen, så tænderne ikke mister mere fæste.

Når du får foretaget parodontitisbehandling hos tandlægen, fjernes tandsten og bakterier i tandkødslommen, og rodoverfladerne afglattes. Hvis tandkødet er ømt, kan det være nødvendigt at lokalbedøve. Desuden instruerer tandlægen dig i, hvordan tænderne skal holdes rene, så sygdommen ikke udvikler sig yderligere.

Hvis tandkødslommerne er meget dybe, kan det for at stoppe sygdommens yderligere udvikling være nødvendigt at foretage en tandkødsoperation – også kaldet en parodontitisoperation. En tandkødsoperation foretages altid under lokalbedøvelse. Indgrebet er normalt ret beskedent og uden større ubehag bagefter.

Efter en parodontitisbehandling er det vigtigt hurtigst muligt at komme i gang med tandbørsten igen, så tandsættet holdes helt rent.

Din tandlæge kan som tidligere nævnt vise dig, hvilke hjælpemidler der er bedst at bruge til lige netop dit tandsæt.

Tandsæt efter parodontitisbehandling

Supplerende behandlinger
I særlige tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at supplere den normale parodontitisbehandling med antibiotikum.

Hvis det kun er enkelte tænder, der er hårdt ramt af parodontitis, kan tandlægen i nogle tilfælde med specielle materialer forsøge at genopbygge det tabte fæste.

Hvad sker der, hvis man ikke bliver behandlet?
Hvis parodontitis udvikler sig, tabes mere og mere fæste, og tænderne falder ud.

Kan man få sundt tandkød igen?
Hvis parodontitis behandles, kan tandkødet igen blive sundt, men det fæste, som tanden har mistet på grund af betændelsen, gendannes ikke. Det betyder, at løse tænder i nogle tilfælde kan blive mindre løse, hvis de behandles, og du selv gør en indsats.

For at hindre sygdommen i at udvikle sig, skal du følge disse tre råd:

  1. Vær meget omhyggelig med mundhygiejnen og følg de instruktioner til at holde rent, som din tandlæge har givet dig. Det gælder både i forhold til tandbørstning og yderligere hjælpemidler, fx tandtråd eller interdentalbørster
  2. Få regelmæssig parodontitisbehandling hos tandlægen
  3. Stop med at ryge

Alle tre råd er særdeles vigtige at følge. For hvis du fx ikke selv holder tænderne grundigt rene mellem tandlægebesøgene, er parodontitisbehandlingen kun et indgreb, der får sygdommen til at udvikle sig langsommere, end den ellers ville have gjort.

Da parodontitis er en kronisk sygdom, vil der desværre altid være risiko for, at sygdommen blusser op igen – især hvis tænderne forsømmes det mindste.

Gratis forundersøgelse

Er du i tvivl om, hvorvidt at du kan have gavn af en krone- eller implantatbehandling, så er du velkommen til at booke tid en gratis forundersøgelse.

Udfyld navn og telefon nr. så ringer vi dig op og aftaler en tid.

Efter undersøgelsen får du et fast tilbud på evt. behandling.

Du er også velkommen til at ringe og booke en gratis forundersøgelse.

Ring

Svendborg:  62 21 32 32

Stenstrup: 62 26 22 33

Du finder os her

Svendborg:

Bregningevej 43, 5700 Svendborg

Stenstrup:

Egevænget 8, 5771 Stenstrup