Paradontose

Info om parodontose.

Parodontitis

Let parodontitis

Svær parodontitis

Tandkødslommens (pochens) dybde måles med en pochemåler

Tandkødslommen er i dette tilfælde knap 5 mm dyb. Lommen er for dyb, og patienten skal have renset tænderne hos tandlægen og bruge tandstikker, tandtråd eller interdentalbørster

Ved alvorlig parodontitis kan tandkødet trække sig tilbage og gøre tandens rod synlig. Nogle patienter oplever desuden, at tænderne flytter sig, og at de får dårlig ånde.

Parodontitis giver som nævnt sjældent gener, før sygdommen er alvorlig.

Det er derfor vigtigt, at du regelmæssigt får kontrolleret tandkødslommernes dybde [pochemåling] og får taget røntgenbilleder hos tandlægen.

Røntgenbilleder kan vise, hvor fremskreden sygdommen er.

Hvem rammes af parodontitis?
Tandkødsbetændelse og parodontitis hører til blandt de hyppigst forekommende sygdomme hos mennesker overhovedet. I undersøgelser har man fundet tandkødsbetændelse hos 90 pct. af de 20-årige. Ofte udvikler tandkødsbetændelsen sig ubemærket til parodontitis.

Jo tidligere i livet parodontitis udvikler sig, jo mere alvorlig er den, og desto mindre modstandskraft har man mod sygdommen. Parodontitis opstår oftest hos personer i 30-40-års alderen. Efter 40-års alderen er parodontitis den hyppigste årsag til tandtab.

Du har særlig risiko for at udvikle parodontitis, hvis du:

• Ryger
• Er arveligt disponeret
• Har dårlig mundhygiejne
• Har systemiske sygdomme, fx diabetes
• Har nedsat immunforsvar
• Lider af stress

Hvordan behandles parodontitis?
Formålet med behandling af parodontitis er at standse sygdommen, så tænderne ikke mister mere fæste.

Når du får foretaget parodontitisbehandling hos tandlægen, fjernes tandsten og bakterier i tandkødslommen, og rodoverfladerne afglattes. Hvis tandkødet er ømt, kan det være nødvendigt at lokalbedøve. Desuden instruerer tandlægen dig i, hvordan tænderne skal holdes rene, så sygdommen ikke udvikler sig yderligere.

Hvis tandkødslommerne er meget dybe, kan det for at stoppe sygdommens yderligere udvikling være nødvendigt at foretage en tandkødsoperation – også kaldet en parodontitisoperation. En tandkødsoperation foretages altid under lokalbedøvelse. Indgrebet er normalt ret beskedent og uden større ubehag bagefter.

Efter en parodontitisbehandling er det vigtigt hurtigst muligt at komme i gang med tandbørsten igen, så tandsættet holdes helt rent.

Din tandlæge kan som tidligere nævnt vise dig, hvilke hjælpemidler der er bedst at bruge til lige netop dit tandsæt.

Supplerende behandlinger
I særlige tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at supplere den normale parodontitisbehandling med antibiotikum.

Hvis det kun er enkelte tænder, der er hårdt ramt af parodontitis, kan tandlægen i nogle tilfælde med specielle materialer forsøge at genopbygge det tabte fæste.

Hvad sker der, hvis man ikke bliver behandlet?
Hvis parodontitis udvikler sig, tabes mere og mere fæste, og tænderne falder ud.

Kan man få sundt tandkød igen?
Hvis parodontitis behandles, kan tandkødet igen blive sundt, men det fæste, som tanden har mistet på grund af betændelsen, gendannes ikke. Det betyder, at løse tænder i nogle tilfælde kan blive mindre løse, hvis de behandles, og du selv gør en indsats.

For at hindre sygdommen i at udvikle sig, skal du følge disse tre råd:

1. Vær meget omhyggelig med mundhygiejnen og følg de instruktioner til at holde rent, som din tandlæge har givet dig. Det gælder både i forhold til tandbørstning og yderligere hjælpemidler, fx tandtråd eller interdentalbørster
2. Få regelmæssig parodontitisbehandling hos tandlægen
3. Stop med at ryge

Alle tre råd er særdeles vigtige at følge. For hvis du fx ikke selv holder tænderne grundigt rene mellem tandlægebesøgene, er parodontitisbehandlingen kun et indgreb, der får sygdommen til at udvikle sig langsommere, end den ellers ville have gjort.

Da parodontitis er en kronisk sygdom, vil der desværre altid være risiko for, at sygdommen blusser op igen – især hvis tænderne forsømmes det mindste.